Bliv teamleder i Nordfyns Kommunes nye myndighedsafdeling og form fremtidens social- og sundhedsindsats

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at lede fremtidens Myndighedsarbejde? Bliv leder i Nordfyns Kommunes nye Myndighedsafdeling og skab forandring sammen med os.

Vil du som teamleder være med til at samle kræfterne i Nordfyns Kommunes nye myndighedsafdeling? Bliv Teamleder og skab fremtidens helhedsorienterede indsats for social-, sundheds- og ældreområdet!

Er du en leder, der brænder for at skabe sammenhæng og sikre borgerne den bedste oplevelse af vores indsatser? Har du et stærkt tværgående mindset på ledelsesniveau og kan se synergien mellem ovenstående myndighedsområder samt evner at arbejde tæt sammen med forskellige fagområder? 

Så er det måske dig, vi søger som teamleder for Social/Sundhed til vores nyoprettede myndighedsafdeling i Nordfyns Kommune!

Om stillingen

Myndighed Social/Sundhed og ældre søger en teamleder for Social/Sundhed, der kommer med et stærkt tværgående mindset, veludviklede samarbejdsevner og vil være en del af en sammenhængende organisation, der sammen tager afsæt i borgernes behov.

Som teamleder for Social/Sundhed er du en del af hele Sundhed og Rehabilitering, hvor vi bevidst stiller nysgerrige spørgsmål, kigger i hinandens områder og undrer i ledelsesfællesskab, hvor vi har et fælles ansvar for drift, økonomi og høj faglig kvalitet på tværs.

Du får som teamleder et særligt ansvar i en nyoprettet myndighedsafdeling, hvor du sammen med din ledelseskollega, skal bedrive faglig nærledelse og sikrer, at der sker en sammenhængende sagsbehandling for borgeren, som henvendelser sig til os.

Dine hovedopgaver som teamleder

Som teamleder bliver du en central del af ledelsesteamet i Sundhed og Rehabilitering, hvor vi arbejder på tværs for at skabe helhedsorienterede løsninger. Du vil være ansvarlig for faglig ledelse i tæt samspil med dine medarbejdere og ledelseskollegaer, og du får en unik mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af vores nye myndighedsafdeling.

Faglig nærledelse:
Du skal sikre, at myndighedsarbejdet på tværs af social-, sundheds- og ældreområdet er kendetegnet ved høj faglig kvalitet og sammenhæng. Du vil drive faglig udvikling gennem tæt dialog med dine medarbejdere og skabe rammerne for, at de kan levere en koordineret og borgerrettet indsats.

Samskabelse og tværfaglighed:
Du vil være en nøglespiller i at opbygge og styrke samarbejdet på tværs af fagområder og med eksterne samarbejdspartnere. Du skal evne at tænke ud af boksen og finde nye løsninger, der skaber bedre sammenhæng og sikrer, at borgerne oplever en helhedsorienteret sagsbehandling.

Struktur og systematik:
Du vil stå i spidsen for at implementere effektive arbejdsgange, sagsflow og kommunikationsmateriale, der fremmer borgernes retssikkerhed. Du skal sikre, at der følges op tættere på sagerne, og at der skabes mere flow i processerne.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, som:

  • har erfaring med ledelse eller en stærk passion for at gå ledelsesvejen. Du skal være god til at motivere, inspirere og involvere dine medarbejdere og kollegaer
  • har indsigt i myndighedsarbejdet på sundhed- og ældreområdet samt er skarp til at se sammenhænge og potentialer på tværs af social-, sundheds- og ældreområdet
  • er nysgerrig, stiller de rigtige spørgsmål og evner at se løsninger, hvor andre ser udfordringer. Du er god til at holde mange bolde i luften og har en struktureret tilgang til dit arbejde.

Hvad tilbyder vi?

  • En unik mulighed for at være med til at forme og opbygge en ny myndighedsafdeling, hvor du kan sætte dit præg på udviklingen og skabe nye standarder for, hvordan vi arbejder med borgerne i centrum sammen med din ledelseskollega, hvor faglig nærledelse er i højsædet.
  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi tør udfordre hinanden, er nysgerrige på hinandens fagområder og tager fælles ansvar for drift, økonomi og kvalitet.
  • Et dynamisk miljø, hvor vi arbejder tæt sammen med både interne og eksterne aktører for at skabe de bedste rammer og løsninger for borgerne i Nordfyns Kommune.

Det praktiske

Hvis du kan se dig selv i denne rolle, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning og CV senest 29. oktober 2024 kl. 10:00.

Vi forventer, at afholde samtaler den 7. november 2024. Hvis du bliver indkaldt til samtale, vil du dagen inden få tilsendt en case, som du skal forberede, da casen vil være udgangspunktet for samtalen.

Du vil skulle holde kaffemøde med afdelingslederen for Myndighed den 12. november 2024.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst for og på baggrund af dine kvalifikationer og erfaringer.
Straffeattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder for Myndighed Laila Veje på tlf. 20 27 31 72.

Ønsker du at tale med en medarbejder i nuværende afdeling, er du velkommen, at kontakte:

Socialrådgiver, Louise Marie Palle på tlf.: 21 28 34 40

Socialrådgiver og TR, Irene Rodrigues på tlf.: 20 33 93 96

Bliv en del af Nordfyns Kommune, hvor vi arbejder for at skabe en bæredygtig udvikling til gavn for borgerne – i fællesskab og på tværs af fagligheder!

Vi glæder os til at høre fra dig og håber, at du vil være med til at sætte dit præg på udviklingen af myndighedsarbejdet i Nordfyns Kommune!

Læs mere om Myndighedsafdelingen her

 

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9df1f01b)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordfyns Kommune, Sundhed og Rehabilitering, Vesterled, 5471 Søndersø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122265

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet