BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med regulering og compliance i den finansielle sektor? Har du lyst til at arbejde med compliance bl.a. indenfor it-sikkerhed, ESG og investering? Og har du lyst til at indgå i et mindre Compliance team, hvor både faglighed og kollegaskab vægtes højt-så har vi jobbet til dig.
GF Forsikring er medlemsejet, og vi har vækstet en del de sidste år med et strategisk fokus både på medlemsoplevelsen og på ”maskinrummet”. Vores fokus er på at styrke compliancekulturen og rådgive og vejlede om compliancerisici, og som compliance officer i GF Forsikring har du en tæt dialog med ledelsen og medarbejderne, hvilket giver dig et godt indblik i hele organisationen.
Din leder, som er ansvarlig for compliancefunktionen, refererer til den administrerende direktør, og teamet består af i alt 4 medarbejdere.
Arbejdsstedet er GF Huset, Jernbanevej 65, 5210 Odense NV. Vi lægger vægt på, at du har en god sammenhæng mellem arbejde og familie og tilbyder derfor også fleksible arbejdsbetingelser med mulighed for løbende at arbejde hjemmefra.
Dit nye job indeholder blandt andre følgende arbejdsopgaver:
- At rådgive, kontroller og vurdere om der er implementeret metoder og procedurer til at efterleve lovgivningen, og vurdere om de fungerer i praksis.
- At gennemføre undersøgelser, herunder gennemgå processer, systemer og kontrollere og vurdere, om de fungerer effektivt, og påse om regler (interne såvel som eksterne) bliver overholdt
- Rådgive forretningen om compliancerelaterede spørgsmål særligt fokuseret omkring it/it- sikkerhed.
- At rapportere resultaterne af dine gennemgange til ledelsen i de forskellige forretningsområder
- At foretage opfølgning på anbefalinger fra compliancefunktionen, og være i dialog med forretningen og ledelsen om håndtering af compliancerisici
- At supplere den løbende lovovervågning og overvåge implementering heraf
Din profil og baggrund
Vi forestiller os, at du har nogle års praktisk erfaring med regulering og compliance i den finansielle sektor. Erfaring med regulering indenfor it-sikkerhed, ESG og/eller investering vil være et plus også. Du har en videregående uddannelse, eksempelvis som cand.jur., cand.merc. jur eller tilsvarende indenfor it, revision eller finans.
Du kendetegnes ved at være omhyggelig, løsningsorienteret og struktureret i dit arbejde, og du kan lide at arbejde proaktivt og selvstændigt. Din forretningsforståelse er god, og det falder dig naturligt at samarbejde med forretningen samt opbygge relationer. Du motiveres af at arbejde med forskellige lovområder og trives med at tilegne dig ny viden. Endelig har du personlig gennemslagskraft og er god til at formidle dine budskaber på en enkel og forståelig måde – både skriftligt og mundtligt. Du er imødekommende og lyttende, men også i stand til at stå fast på de faglige vurderinger.
Vi tilbyder et spændende job i en virksomhed med danske rødder, store ambitioner og en stærk kultur. Du bliver en del af et etableret og velfungerende team med et kollegialt miljø, som er kendetegnet ved engagement, høj faglighed og selvstændig opgaveløsning. Vi brænder for at tilføre forretningen værdi ved at levere forretningsorienteret compliancerådgivning på højeste niveau, som understøtter udviklingen i alle afdelinger.
Som medarbejder i GF Forsikring får du desuden gavn af vores attraktive personaleforhold som blandt andet giver dig en god pensions-og sundhedsordning, rabatter på forsikringer, adgang til massørordning i GF Huset, og vores lækre og sunde frokostordning med mulighed for at købe aftensmad med hjem.
Vi sørger også for at tilrettelægge et grundigt introduktionsforløb til dig, så vi sikrer dig de bedst mulige betingelser for at lykkes i jobbet.
Vil du være en del af teamet?
Upload din ansøgning sammen med dit CV på linket nedenfor. Indkomne ansøgninger behandles løbende, og vi lukker processen, når vi har fundet den rigtige, så vent ikke for længe!
Vi samarbejder med Rekrutteringsgruppen ApS på denne stilling, og hvis du gerne vil vide mere om stillingen, så kontakt rekrutteringschef Peter Mogensen på info@rekrutteringsgruppen.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Ved enhver henvendelse vedr. dette job bedes ref.nr. A.1044.PM oplyst
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nordfyns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
REKRUTTERINGSGRUPPEN ApS, Aakjærvej, 8300 Odder
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rekrutteringsgruppen.dk/stillingsopslag/compliance-officer-til-gf-forsikring-i-odense/
Via e-mail: info@rekrutteringsgruppen.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5884161