Engageret og udviklingsorienteret pædagogmedhjælper til barselsvikariat i Børnehuset Lillelund

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du fokus på relationers betydning for børns udvikling, trivsel, læring og dannelse, så er et barselsvikariat på 34 timer ugentlig fordelt på 2 børnehavegrupper i Børnehuset Lillelund måske den rette stilling for dig.

Om os 
Børnehuset Lillelund er en del af Børneinstitution Nord, der består af 8 børnehuse beliggende i Næsby, Søhus, Stige og Lumby.

Lillelund er et integreret børnehus bestående af en vuggestuegruppe med 13 børn samt 2 børnehavegrupper med hver 21-23 børn tilknyttet. Børnehuset er beliggende i et parcelhuskvarter i Odense N. omgivet af et nærmiljø med grønne områder og Odense Kanal tæt på. Desuden ligger Stige Skole i nærheden. Det er en skole, som vi har tæt samarbejde med, og hvor vi benytter nogle af skolens faciliteter som fx gymnastikhallen.

Vi er et integreret dagtilbud, og selvom stillingen er på 2 børnehavegrupper, skal du være villig til, at se dig selv som en del af hele Børnehuset Lillelund.
 
Vi lægger i vores hus vægt på:

  • at vi virkelig gerne vil vores arbejde, og møder glade og positive op
  • at børnenes trivsel og udvikling hver dag har første prioritet
  • at møde og se det enkelte barn hver dag
  • at styrke barnets sproglige udvikling og dannelse
  • at skabe tryghed, glæde og nærvær for det enkelte barn
  • at understøtte og styrke barnets sociale udvikling
  • at understøtte børnenes motorik, selvhjulpenhed, fantasi, kreativitet, fordybelse og leg
  • at bruge vores uderum og muligheder i nærmiljøet
  • at have et tæt forældresamarbejde
  • at alle, både børn og voksne, har en god dag med grin og højt til loftet
Om dig 
Vi forventer, at du: 
  • har mod, er stabil, engageret og deltagende
  • kan tage initiativ, arbejde selvstændigt og prioriterer dine opgaver
  • er omsorgsfuld, nærværende og kan skabe ro omkring dig
  • også har sans og blik for de praktiske opgaver
  • er åben og udadvendt både over for børn, forældre og kollegaer
  • har humor, masser af energi og et lyst sind
Som ansat bliver du en naturlig del af Dagtilbudsafdelingens og Børn- og Ungeforvaltningen. Vi er et fællesskab af engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der hver dag bruger relevante kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børns trivsel, læring og udvikling i de enkelte tilbud. Sammen skaber vi rammer for gode, stærke børnefællesskaber og bruger vores faglige kompetencer til at fylde rammerne med et indhold af høj kvalitet.

I Odense kommune arbejder vi med fuldtids- og livsfasepolitik. Målet med fuldtidspolitikken er at give medarbejderne mulighed for et bedre forsørgelsesgrundlag, både i løbet af arbejdslivet, men også efter pensionering. Det betyder, at udgangspunktet er fuld tid.
På dagtilbudsområdet har vi fokus på, at fuldtidsansættelse er udgangspunktet. Samtidigt har vi fokus på, at livsfaser kan betyde behov for nedsat tid i kortere eller længere perioder.
Der vil derfor være løbende dialog i løbet af ansættelsen med fokus på arbejdstiden og det overordnede mål om ansættelse på fuld tid.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er et barselsvikariat med tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
 
Vil du vide mere?
Vil du vide mere er du velkommen til at kontakte daglig leder Marianne Sass-Petersen på 21 19 99 46 eller på masp@odense.dk. Og læs gerne mere om os på Odense Kommunes hjemmeside under dagtilbud, Børnehuset Lillelund. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 20. august 2023. Vi afholder samtaler i uge 35. 

Du søger stillingen via nedenstående link - Søg stilling. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Kirkegyden 23, Stige, 5270 Odense N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=3a95712b-1322-42fe-b81f-46a01ea88a63

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5885973

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet