Genopslag - Anerkendende og relationsskabende pædagogmedhjælper til Børnehuset Særslev i Distrikt Glavendrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en pædagogmedhjælper til vores børnehavegruppe. Stillingen er på 37 timer og ønskes besat snarest.

Børnehuset Særslev er beliggende i Særslev. I huset er vi 41 glade børn og 6 medarbejdere. Vi skal i gang med at arbejde med læringsgrupper, og profilerer os selv som en børnehave med fokus på udeliv. Det er derfor vigtigt, at du har en ude-profil, kan lide at være ude i al slags vejr og finder det meningsskabende at arbejde med uderummet som et udviklende, lærerende og dannende rum.

I hverdagen fordeler vi os med mindre børnegrupper rundt i huset. Vi har et stort og indbydende udendørsareal, som både børn og voksne glædeligt benytter. Vi skal i den kommende tid arbejde med æstetikken indenfor, herunder indretning.
Der er et tæt samarbejde med legestuen, hvor dagplejerne kommer på besøg en gang ugentligt.
Vi arbejder ud fra Nordfyns Kommunes fælles børnesyn, som skal ses som et dynamisk børnesyn, der understøtter den pædagogiske praksis.

"Det enkelte barn har meninger og tanker, der er betydningsfulde. Barnet har potentiale til at tænke og lysten til at kommunikere med og forstå sin omverden. Barnet er selvstændig, medskabende og kompetent aktør i eget liv, der skal udvikle og udfolde sig selv i fællesskab og med andre.

Det er vigtigt at kunne forpligte sig til det fælles børnesyn, da alle i personalegruppen bidrager og har ansvar for at vores børnesyn er "synligt" og tages alvorligt i vores pædagogiske arbejde.

Til en kommende pædagogmedhjælper forventer vi, at du kan gå foran i mindre børnegrupper, møde børnene i børnehøjde, er god til at lege og være nærværende sammen med børn.  Vi udvikler hele tiden på vores pædagogiske praksis, og du skal have lyst til at bidrage og udvikle dig sammen med os, så vi hele tiden kan justere os efter den børnegruppe vi arbejder med.  Derudover forventer, vi at du bidrager med positiv energi og vægter et godt arbejdsmiljø med faglig dygtige kollegaer, hvor der er plads til pædagogisk sparring, diskussioner, at begå fejl, humor mv.

Vi søger derfor en pædagogmedhjælper med følgende kompetencer:

  • Har lyst til at arbejde i et lille børnehus, hvor vi arbejder på tværs af børnefællesskaber
  • Møder børn i børnehøjde
  • Skaber sjove læringsmiljøer der udfordrer
  • Møder børn og forældre med hjertelighed og varme
  • Er god til at lytte og få ideer til at leve
  • Har en anerkendende tilgang
  • Brænder for at bruge udemiljøet som pædagogisk læringsrum
  • Har evnen til positivt at guide og gå foran i børnenes trivsel, udvikling og læring.

Vi glæder os til at modtage din elektroniske ansøgning vedhæftet relevante papirer, bilag og referencer senest torsdag den 18. april kl. 12.00.

Ansættelse hurtigst muligt.

Samtaler holdes løbende.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Henriette Hove på tlf. 20 18 92 76.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0df3b768)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordfyns Kommune, Dagtilbudsdistrikt Glavendrup, Ullerupvænget, 5471 Søndersø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6023237

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet