BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig, at være en vigtig spiller, der sammen med medarbejdere, ledere og samarbejdspartnere søger nye måder at løse tingene på?
Er du god til at sætte din kreativitet og din sans for struktur i spil. Er du skarp på koordination og god til at få svære kabaler til at gå op?
Så er du måske kandidat til stillingen som gruppekoordinator i hjemmeplejen i Nordfyns Kommune.
Stillingen er på 30-34 timer om ugen og er til besættelse den 1. marts 2024.
Hvem er vi og hvad er opgaven
Hjemmeplejen i Nordfyns Kommune arbejder målrettet med rehabilitering og aktiverende pleje på såvel servicelovs- som sundhedslovsområdet.
Vi har et skarpt fokus på om vores arbejde med sundhedsklinikker, dosisdispensering, velfærdsteknologi, digitræning, 83A ydelser, opstartssamtaler, "på hold teams" og systematik og ensartethed i arbejdet omkring kørelister og dokumentation kan give større borgertilfredshed og større grad af selvhjulpenhed end traditionel hjemmepleje kan.
Og det virker!
Din primære opgave bliver at hjælpe os med at planlægge kørelister og sikre at opgaveløsningen i dagligdagen sker ud fra borgernes behov og medarbejdernes kompetencer. Målet er, at den daglige drift og fordeling af ressourcer i vagterne og at de forskellige teams koordineres på den bedste måde.
Arbejdstiden ligger på hverdage og nogle dage med overlap til aftenvagten. Arbejdstiden koordineres med øvrige gruppekoordinatorer i kommunen. Der er i perioder behov for, at arbejdstiderne ændres, hvilket du skal være indstillet på.
Om dig
Du har et smil på læben, godt humør, er stabil og handlekraftig samtidig med, at du kan kommunikere og udvise ro i en til tider uforudsigelig hverdag.
Og derudover forventer vi af dig, at:
- du er uddannet social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske
- du har kendskab til og kan navigere i Nexus og har forståelse for sammenhængen mellem koordineringen af ruter og drift
- du trives med mange forskelligartede opgaver og kan bevare overblikket og arbejde struktureret med overholdelse af deadlines
- du har en stærk ansvarsfølelse og tager selvstændigt initiativ til løsning af opgaver
- du har gode samarbejdsevner og kan let gå i dialog med ledere, medarbejdere og samarbejdspartnere i hele organisationen.
Alt det praktiske
Søndersø Hjemmepleje er delt op i tre teams, der består af sosu-assistenter og -hjælpere samt elever og afløsere, der har et tæt samarbejde med sygeplejen og 83A terapeuterne.
Vores kerneopgave er, at fremme den enkeltes mulighed for at leve et selvstændigt og meningsfuldt liv og vi har opbygget en organisering og en mødestruktur, der understøtter dette.
Stillingen er forankret i Søndersø Hjemmepleje, hvor du vil komme til at referere til områdelederen i det pågældende område.
Der er allerede tilknyttet en gruppekoordinator i gruppen, så du er også sikret en god oplæring. Derudover udvikler og samarbejder vi også på tværs af de tre hjemmeplejegrupper i kommunen.
Vi kan tilbyde dig:
- et godt kollega- og arbejdsfællesskab og en hverdag, der ikke er forudsigelig
- en fleksibel arbejdsplads og en organisation i fortsat udvikling, som du kan være med til at præge
- mulighed for relevant kompetenceudvikling og en sundhedsordning.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst.
Straffeattest skal indhentes før ansættelse skal finde sted.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag for uddannelse og tidligere beskæftigelse senest tirsdag den 16. januar 2024.
Samtaler forventes afholdt den 22. januar 2024 om eftermiddagen.
Tiltrædelse den 1. marts 2024.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder for Otterup/Søndersø hjemmepleje, Lone Hvingelby på telefon 29 26 51 70 eller teamleder for Søndersø hjemmepleje, Betina Lohmann Pedersen på telefon 24 52 45 47.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=32882280)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nordfyns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Nordfyns Kommune, Hjemmeplejen Søndersø, Vesterled, 5471 Søndersø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953120