Haarslev Industries A/S: Industritekniker

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

VKAREN.DK Rekruttering søger Industritekniker til fast stilling på nathold hos Haaslev Industries A/S på Nordfyn

Er drejebænke dit speciale og kvalitetsbevidsthed dit mellemnavn? Så er det dig vi mangler i teamet hos Haarslev Industries A/S.
 

Jobbet:
Haarslev Industries A/S er international virksomhed beliggende i Hårslev på Fyn med speciale i renderings- og forarbejdningsindustrien. Alle anlæg specialbygges efter kundens behov, hvorfor et tæt samarbejde mellem produktion og virksomhedens øvrige afdelinger er essentielt.

Til natholdet søges en engageret industritekniker eller maskinarbejder til opstilling, indkøring, produktion og spåntagende bearbejdning. Du får ansvaret for de store drejebænke, der typisk kører enkeltstyksproduktion, så dine faglige kvalifikationer ift. omstilling af maskiner kommer ofte i spil i denne stilling.

Du skal være fleksibel på andre opgaver indenfor dit fagområde. Opgaverne kan bl.a. indeholde CNC-fræs/drejning, konventionel drejebænk eller konventionel fræs, herunder opstilling, indkøring, efterbehandling og kvalitetssikring. CNC-programmerne er programmeret på forhånd, men kendskab til Fanuc-styring og viden om at foretage mindre rettelser er en fordel.

Oplæringen vil foregå på daghold, hvorefter du bliver en fast del af teamet på nathold.
 
Vi forventer: 
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som industritekniker eller maskinarbejder. Alternativt har du opbygget din praktiske erfaring via arbejde i en smede- eller metalvirksomhed, og har herigennem opnået gode kompetencer indenfor spåntagende bearbejdning og tegningsforståelse. Har du truck- og krancertifikat er det kun en fordel, men ikke et krav.

Din profil:
Du er mødestabil, kvalitetsbevidst og tager ansvar for dine opgaver samtidig med, at du har lyst til at videreudvikle dine faglige kompetencer. Som person er du imødekommende, har godt humør og bidrager positivt til samarbejdet i teamet. Du trives godt med selvstændigt arbejde og er nysgerrig på teknikken i maskinparken.

 
Vi tilbyder:
Du tilbydes en fast stilling i en spændende, global virksomhed. Du bliver en del af et mindre team med motiverede og kompetente kollegaer, hvor du får mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt.

Stillingen er på fast nathold på 4-dagsuge med mulighed for fleksibilitet i forhold til mødetidspunktet.

Du ansættes under ordnede forhold jf. Dansk Industris overenskomst – Haarslev Industries A/S betaler dit faglige kontingent. Nattillæg, fritvalg og pensionsordning følger overenskomsten. Du tilbydes desuden sundhedssikring, god kantineordning og et stærkt fællesskab med sociale arrangementer i medarbejderklubben.

Virksomheden: 
Haarlev Industries A/S har i over et århundrede hjulpet verden med at omdanne organisk affald til værdifulde proteiner og renderingsprodukter, vi alle er så afhængige af. Virksomhedens lange historie har gjort det muligt at tilegne sig en utrolig stor know-how om de industrier og processer, der arbejder med. Baseret på denne viden tilbyder Haarslev Industries A/S uovertrufne linje- og systemtekniske kapaciteter sammen med det mest pålidelige og effektive maskineri, der findes.

Virksomheden er ikke kun kendt for deres enestående kompetencer og systemer, men også for deres globale rækkevidde og lokale tilstedeværelse. Haarslev Industries A/S har i øjeblikket produktionsfaciliteter i Amerika, Europa og Asien, samt salgs- og globale servicerepræsentanter i 17 lande verden over. Med fokus på en sikker, sund og økonomisk levedygtig aktivitet, er Haarslev Industries A/S derfor verdens førende leverandør indenfor rendering og relaterede behandlingsløsninger.

Læs mere om virksomheden på www.haarslev.com
 
Ansøgning: 
Matcher ovenstående dine kvalifikationer, hører vi meget gerne fra dig. Send en ansøgning og CV via linket her: https://app.elvium.com/da/positions/23060/job_posting


Vi holder løbende samtaler og ansætter, når rette match er fundet. Ved evt. spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Line Dybvald Askær på tlf. 70 15 20 10 alle hverdage. Vi glæder os til at høre fra dig.
 
Bemærk, alle ansøgninger behandles fortroligt og med stor diskretion. Med henvisning til reglerne omkring GDPR modtages ansøgninger kun via linket i stillingsannoncen. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os. Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er dermed ikke et udtryk for genopslag, men blot en automatisk fornyelse af annoncen. 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Haarslev Industries A/S, Lerchesgade 31, 5000 Odense C

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://app.elvium.com/da/positions/23060/c/applications/new?referer_host=www.jobnet.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5910320

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet