Klinikassistent med administrativ erfaring til Nordfyns Kommunale Tandpleje

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Der er et generationsskifte i gang på vores dejlige klinik. Vi søger derfor en engageret og serviceorienteret klinikassistent med relevant administrativ erfaring, gerne fra kommunalt regi. Der vil som udgangspunkt være tale om en fast fuldtidsstilling med mødetid mandag til fredag kl. 7.45-15.15.

Du vil indgå i et kontorteam med to andre medarbejdere, den ene under timenedtrapning til pension. Dine arbejdsopgaver vil overvejende være af administrativ karakter, men med sekundær klinisk supportfunktion.

Om os

Vi kan tilbyde et trygt og tillidsbaseret arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og sparring. Vi løfter kerneopgaven ved fælles hjælp og tror på, at samdrift og fremdrift går hånd i hånd.

Vi holder til på en stor og moderne centralklinik i Søndersø, hvor både faciliteter og faglighed er helt up-to-date. Al tandbehandling (fraset tandregulering) tilbydes under samme tag.

Vores tandplejeteam består af kompetente og dedikerede medarbejdere i alle aldre og med forskellig anciennitet. Vi er lige nu syv tandlæger, to tandplejere og ni - snart otte - klinikassistenter. Du vil opleve et godt og omsorgsfuldt kollegaskab med mulighed for deltagelse i forskellige sociale arrangementer, bl.a. sport, hygge og fællesspisning.

Klinikken har gode, lyse kontorfaciliteter med ergonomiske og veludstyrede arbejdsstationer. Hverdagen på kontoret tæller mange varierede arbejdsopgaver, hvor du løbende har kontakt til klinikkens brugere og forskellige interne og eksterne samarbejdspartnere. Du vil bl.a. sidde med bogføring, hjemmesideredigering, borgerbooking og kalenderstyring. Vi anvender journalsystemet TK2.   

Om dig

Du har flair for administrativ opgaveløsning og ønsker en stilling, hvor serviceelementet er i højsædet. Du skal have gode kommunikative egenskaber og lysten til en dynamisk og indholdsrig hverdag med mange berøringsflader. Fleksibilitet, gåpåmod og ansvarsbevidsthed er vigtige kvalifikationer.

Som ansat i Tandplejen forventes det, at du har en åben og anerkendende tilgang til både patienter og kolleger. Du skal have lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi prioriterer altid en oplæring med god tid til introduktion, sparring og erfaringsudveksling. 

Vi ser frem til at høre fra dig.

Om Nordfyns Kommune

En naturskøn kommune med højt til himlen og kort til kysten. Indbyggertallet er på ca. 30.000, hvoraf de ca. 5.700 er børn og unge i alderen 0-18 år og ca. 1.200 unge i alderen 18-22 år. I kommunen findes hyggelige by- og landsbysamfund med stærk lokal identitet. Tandplejepersonalet har stort kendskab til lokalmiljøet og støtter gerne op omkring en god etablering/integrering i kommunen.

Tandplejen i Søndersø er godt geografisk placeret ift. både motorvejen og den lige landevej (med direkte busforbindelser) til Odense.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores overtandlæge Line Hansen på tlf. 20 36 72 51. Hvis jeg ikke svarer, er du velkommen til at sende en SMS, og du vil blive kontaktet. Døren står også altid åben, hvis du har lyst til at møde os og opleve klinikken.

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt med baggrund i gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes ren børneattest og straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest onsdag den 20. marts 2024 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13 og 14 - 2024.

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=03e5a633)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordfyns Kommune, Tandplejen, Ullerupvænget, 5471 Søndersø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004143

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet