BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Der er et generationsskifte i gang på vores dejlige klinik. Vi søger derfor en empatisk og engageret klinikassistent - gerne med erfaring fra kommunalt regi. Der vil som udgangspunkt være tale om en fast fuldtidsstilling med mødetid mandag til fredag kl. 7.45-15.15.
Du vil overvejende komme til at varetage kliniske arbejdsopgaver. Hvis du har administrativ erfaring eller særlig interesse for administrative opgaver, bør du læse vores andet stillingsopslag via dette link: Klinikassistent med administrativ erfaring til Nordfyns Kommunale Tandpleje (emply.com)
Om os
Vi kan tilbyde et trygt og tillidsbaseret arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og sparring. Vi løfter kerneopgaven ved fælles hjælp og tror på, at samdrift og fremdrift går hånd i hånd.
Hos os vil du få en indholdsrig og dynamisk hverdag. Vi holder til på en stor og moderne centralklinik i Søndersø, hvor både faciliteter og faglighed er helt up-to-date. Al tandbehandling (fraset tandregulering) tilbydes under samme tag. Du vil på Nordfyn møde familier med meget forskellige forudsætninger og tandplejebehov.
Vores tandplejeteam består af kompetente og dedikerede medarbejdere i alle aldre og med forskellig anciennitet. Vi er lige nu syv tandlæger, to tandplejere og ni - snart otte - klinikassistenter. Du vil opleve et godt og omsorgsfuldt kollegaskab med mulighed for deltagelse i forskellige sociale arrangementer, bl.a. sport, hygge og fællesspisning.
Om dig
Vi arbejder målrettet for at fremme tandsundheden og trivslen for kommunens børn og unge. Vi ser for os, at du også sætter en ære i at værne om smilet.
Som ansat i Tandplejen forventes det, at du har en åben og anerkendende tilgang til både patienter og kolleger. Du skal have lyst til at bidrage til høj faglig kvalitet og et godt arbejdsmiljø. Selvstændighed, fleksibilitet og ansvarsbevidsthed er vigtige kvalifikationer i stillingen.
En stor del af forebyggelsesområdet løftes af Tandplejens klinikassister efter individuelle aftaler og delegation. Vi udfører individuel forebyggelse ved stolen og gruppebaseret undervisning og forebyggelse i Tandplejen og i skoleklasser. Det er en fordel, hvis du har erfaring med egne patienter og selvstændige forebyggelsesopgaver, men det er ikke et krav for at søge stillingen. Størstedelen af din arbejdstid vil gå med assistance af klinikkens behandlere.
Vi prioriterer altid en oplæring med god tid til introduktion, sparring og erfaringsudveksling.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Om Nordfyns Kommune
En naturskøn kommune med højt til himlen og kort til kysten. Indbyggertallet er på ca. 30.000, hvoraf de ca. 5.700 er børn og unge i alderen 0-18 år og ca. 1.200 unge i alderen 18-22 år. I kommunen findes hyggelige by- og landsbysamfund med stærk lokal identitet. Tandplejepersonalet har stort kendskab til lokalmiljøet og støtter gerne op omkring en god etablering/integrering i kommunen.
Tandplejen i Søndersø er godt geografisk placeret ift. både motorvejen og den lige landevej (med direkte busforbindelser) til Odense.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores overtandlæge Line Hansen på tlf. 20 36 72 51. Hvis jeg ikke svarer, er du velkommen til at sende en SMS, og du vil blive kontaktet. Døren står også altid åben, hvis du har lyst til at møde os og opleve klinikken.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt med baggrund i gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes ren børneattest og straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.
Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest onsdag den 20. marts 2024 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 13 og 14 - 2024.
Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale.
Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=280ae08a)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nordfyns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordfyns Kommune, Tandplejen, Ullerupvænget, 5471 Søndersø
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6004142