BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Sletten skole tror vi på potentialet i alle børn. Er du lærer med et hjerte for trivsel og faglighed for alle børn? Så er det måske dig, vi har brug for.
Vi søger en matematik- og naturfagslærer til Sletten skole, afdeling Krogsbølle.
Vi søger en lærer med linjefag i matematik og naturfag. I dette års skema er der Matematik, F/K, Geografi, Biologi i 7. og 9. klasse, samt valgfag madkundskab 7. klasse.
Hvem er vi?
Vi er et skoledistrikt på 4 matrikler, der ønsker at udvikle alle distriktets børn både personligt, socialt og fagligt. Og vi har altid ambitioner på det enkelte barns vegne - uanset barnets udgangspunkt.
Vi ved, udvikling kræver tillid, og den gør vi os umage for at fortjene. Børn og forældre skal kunne regne med os, så vi siger, hvad vi mener - og gør, hvad vi siger. Samtidig er vi tydelige i vores forventninger, og vi insisterer på en respektfuld tone, både over for børnene, forældrene og hinanden.
Hvem er du?
- Du elsker at se eleverne udvikle sig - både dem, der har det let, og dem, der skal kæmpe lidt ekstra.
- Du er optaget af, hvordan du kan praktisere ægte inklusion og mentalisering i det daglige arbejde med børn og forældre.
- Du holder benene på jorden og blikket på mulighederne - også når bølgerne går højt.
- Og du har naturligvis en stærk faglighed, vores elever kan få glæde af.
- Har gerne erfaring med prøver og censorarbejde.
Børnene vil have en voksen med følgende kompetencer:
- Du kan få os til at slappe af, når vi bliver utrygge.
- Du finder en anden forklaring frem, når der er noget, som vi ikke forstår.
- Du går op i, hvem vi er, som mennesker.
- Vi tvivler aldrig på, at du kan lide os.
Herudover skal du være skarp til:
- At kommunikere med kollegaer, forældre og eksterne samarbejdspartnere.
- At tage alle perspektiver i spil i udviklingen af dig selv og dine elever.
- At praktisere tydelig klasseledelse.
- At have et højt informationsniveau til forældrene.
Sletten skole er en skole på 4 matrikler. Du kan se mere om skolen her: https://skoledistrikt-sletten.aula.dk/. Du vil blive tilknyttet afd. Krogsbølle.
Du kan glæde dig til:
- Et job, hvor du virkelig kan være med til at rykke eleverne personligt, socialt og fagligt.
- En arbejdsplads, der giver dig store muligheder for at udvikle organisationen - og dig selv.
- Et tæt samarbejde med dygtige, dedikerede kolleger.
- En arbejdsplads, hvor dine ideer kan blive til virkelighed, hvis du, som os, har børnene i centrum i al din praksis.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.
Hvis du vil vide mere
Hvis du ønsker at høre mere om mulighederne og evt. rundvisning på skolen, er du velkommen til at ringe til viceskoleleder Per Peiter på tlf. 2484 9001 eller afdelingsleder Dan Christensen på tlf. 2482 2372.
Ansøgning
Vi glæder os til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest mandag den 28. august 2023 kl. 10.00.
Vi forventer at afholde samtaler den 29. august 2023 i tidsrummet fra kl. 15-20.
Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=dfc4f748)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Nordfyns Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Nordfyns Kommune, Skoledistrikt Sletten Skole, Skolegade, 5450 Otterup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 28-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=dfc4f748&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5890132