Musikskolelærer til Nordfyns Musikskole (sang)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ansøgningsfrist: onsdag d. 3. januar 2024.

Om jobbet:

Nordfyns Musikskole søger en engageret lærer, der primært skal undervise i sang på alle niveauer fra begynder til talentlinje både som solundervisning og på små hold. I stillingen indgår ensemblesang, deltagelse i Musikskolens orkestre, teamsamarbejde med kollegaer og mulighed for kor. Eventuel mulighed for højere ansættelsesgrad ved kompetencer eller interesser inden for musik i dagtilbud med børn 0-5 år.

Nordfyns Musikskole er en decentral musikskole med ca. 250 elever, som samarbejder bredt i kommunen. Sammen med alle de kommunale dagtilbud, har Musikskolen indgået en aftale, som sikrer, at alle børn får musik hvert år fra de er 0-5 år.
I Nordfyns Musikskole vægter vi samarbejde, arbejdsglæde og trivsel højt. Der er højt til loftet, åbenhed over for nye idéer og initiativer og opgaver og udvikling løftes i fællesskab.

Ansættelsesgrad: Ca. 8,5/37 timer.
Tiltrædelse: Snarest muligt.

Vi søger dig, som:

  • har relevant musikfaglig/pædagogisk uddannelse
  • brænder for arbejdet med børn og unge
  • har erfaring med undervisning på flere niveauer med et bredt funderet genrekendskab
  • ser muligheder i samarbejdet på tværs både internt og eksternt
  • har lyst til at udvikle og sparre med kollegaer om pædagogik og didaktik
  • er nysgerrig og initiativrig i samarbejdet med kollegaer
  • er engageret i såvel undervisning som Musikskolens arbejdsfællesskab med kollegaerne.

Vi kan tilbyde:

  • en musikskole med høj faglighed, hvor der er fokus på den enkelte og plads til alle i det musikalske fællesskab
  • 20 dedikerede og fagligt veluddannede kollegaer
  • et imødekommende og fagligt stærkt ledelses- og administrationsteam bestående af musikskoleleder, souschef, sekretær, kommunikationsmedarbejder og teknisk servicemedarbejder
  • faglig sparring i en udviklende teamstruktur
  • et godt arbejdsmiljø med en anerkendende og åben kommunikation
  • en musikskole, som arbejder ud fra værdierne: glæde, udvikling, fællesskab, nærvær og gensidig respekt
  • deltagelse i Nordfyns Lærerorkester sammen med engagerede kollegaer.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelse kan finde sted.

Hvis du vil vide mere

Hvis du vil besøge os eller har spørgsmål vedr. stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte konstitueret musikskoleleder Monica Schmidt Andersen: 22 16 92 61.

Ansøgning

Vi ser frem til at modtage din ansøgning med relevante bilag senest onsdag d. 3. januar 2024. 

Samtaler forventes at finde sted tirsdag d. 9. januar 2024. Som en del af samtalen fremføres en kortere solosang samt en undervisningssituation.


Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=a04fabfd)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (8-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Nordfyns Kommune, Nordfyns Musikskole, Nordmarksvej, 5471 Søndersø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 03-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5952191

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet