Pædagoger til Børneinstitution Korup-Næsby, Børnehuset Spurvelund

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du børnenes helt? Er du klar til at tørre tårer væk, grine når vi fjoller og give en god krammer? Kan du noget særligt, som kan komme vores dejlige børn til gavn, inspirere dine nye kolleger og forældre? Brænder du for at bruge din høje faglighed sammen med os alle? Så er du måske vores nye pædagog?

Vi søger 2 pædagoger i børnehavedelen til en stilling på 32 timer ugentlig med ansættelse den 1. august 2023 og til en stilling på 37 timer ugentlig den 1. oktober 2023.

Børneinstitutionen Korup-Næsby – vi vil kendes på

  • Inspirerende lærings- og deltagelsesmiljøer i børnehøjde, hvor alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere i stærke fællesskaber.
  • Pædagogiske medarbejdere omkring børnene, der med høj faglighed er tydelige i at tage ledelse af børnegrupper og læringsmiljøer.
  • Et arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere og ledelse oplever sig som betydningsfulde deltagere, i et spændende professionelt læringsfællesskab, hvor der er fokus på kerneopgaven.
  • Et inddragende og anerkendende samarbejde med forældre om børns udvikling, dannelse, trivsel og læring.
Om os – Børnehuset Spurvelund
Vi er et integreret dagtilbud med vuggestue og børnehave. Vuggestuegruppen består af 16 børn. Børnehaven består af 45 børn fordelt på 2 grupper med en ældstegruppe og en gruppe med de 2,10-4-årige.

Vi har en legeplads og en cykelbane, som vi benytter hver dag året rundt. Vi har også gode udfoldelsesmuligheder i nærmiljøet med blandt andet store græsarealer ved den lokale fodboldklub.

Vi er en fagligt kompetent personalegruppe. Vi har hver vores kompetencer, som vi alle byder ind med og bruger relevant i vores pædagogiske arbejde. Vi er nærværende og omsorgsfulde og tror altid på de bedste intentioner i mødet med børn, forældre, kolleger, ledelse og eksterne samarbejdspartnere.

Vi arbejder med ICDP, Sprogklar, Den styrkede pædagogiske læreplan, SMTTE/Handleplaner og evalueringer som vores styringsværktøj for hele tiden at få mere viden om det enkelte barn, børnefællesskabet og vores læringsmiljøer og dermed kunne justere vores pædagogik og læringsmiljøer dynamisk.

Sammen med Spurvelundskolen er vi et Børneunivers, hvor vi samarbejder om de gode sammenhænge fra vuggestue til børnehave og til Forårs-SFO-en/skolen.

Vi vil være et børnehus med høj kvalitet i alt, hvad vi laver, hvor børnene trives, og forældrene er trygge ved at aflevere deres børn.

Om dig
  • Du er stærk i relationsdannelse, og du gør med dit gode humør, gode overblik, din rolige stemme og dit rolige kropssprog børnene trygge ved dig, og de kan mærke, at du kan lide dem og stortrives i deres selskab.
  • Du kan lege og gør det gerne, og du fordyber dig i nærværet med børnene – både ude og inde. Du har øje for at støtte børnene i leg ved at være foran, ved siden af, bagved. Du inspirerer dine kolleger til leg sammen med børnene ved at være igangsættende på inkluderende og sjov leg, og du går ikke af vejen for at trille ned ad en bakke eller en rask fangeleg.
  • Du kan med høj faglighed guide/lede stærke børnefællesskaber og læringsmiljøer igennem hele dagen, og med udgangspunkt i kerneopgaven er du altid nysgerrig på at forstå barneperspektivet.
  • Du kan noget særligt, der kan komme os alle til gavn i Spurvelund.
  • Du har nemt ved brug af computer/iPads, og det er en naturlig del af dit arbejde.
Kan du knytte an til ovenstående, så skynd dig at sende os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Du bedes i din ansøgning referere til, hvilken stillingen du søger, eller om du er interesseret i begge stillinger.

Vi glæder os til at tage imod en ny pædagogkollega. Hos os er der altid plads til nytænkning, og du kan være med til at sætte dit præg på alt det spændende, vi har gang i.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Kontakt venligst daglig pædagogisk leder i Spurvelund, Mette Weigand på 63 75 25 50.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er søndag den 11. juni 2023. Samtaler afholdes mandag den 19. juni 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Spurvelundsvej 18, Næsbyhoved-Broby, 5270 Odense N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=116d4361-aa72-406c-93fd-f4319d37b555

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5837841

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet