Pædagoger til Centerafdelingen ved Lumby og Søhus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Centerafdelingen ved Lumby og Søhus søger 2 pædagoger til mellemtrinnet pr. 1. oktober 2023, evt. mulighed for opstart 1. september.
 
Begge stillinger er på 37 timer og slås op i forbindelse med en udvidelse af afdelingen.

Vi vil gerne invitere dig ind i et tværprofessionelt fællesskab, der er kendetegnet ved høj faglighed, åbenhed ift. nye kolleger og gensidig respekt for andres faglighed. Vi supplerer gerne dette med humor og godt humør. Du vil møde fagligt dygtige kolleger, der er parate til at dele deres viden, og vi betragter det som et fælles ansvar, at vi lykkes med kerneopgaven, både inden for klasseteamet og på tværs af klasserne. Vi bakker hinanden op, når vi står i svære situationer og vægter feedback og sparring, så vi løbende kan opnå viden om, hvordan vores ageren påvirker elevernes udviklingsmuligheder.

Centerafdelingen er organiseret som en helhedsskole og modtager normaltbegavede elever med en diagnose inden for autismespektret, bl.a. Aspergers syndrom, samt børn med andre gennemgribende udviklingsforstyrrelser eller grænsepsykotiske tilstande. Flere af eleverne har tilgrænsende vanskeligheder som f.eks. angst, OCD, opmærksomhedsforstyrrelse og perceptuelle vanskeligheder.

Du vil blive tilknyttet et klasseteam af lærere og pædagoger, der arbejder tæt sammen, både i klasserummet og på ugentlige teammøder.

En del af dit arbejde vil bestå i at afholde ugentlige elevsamtaler samt udarbejde individuelle støttesystemer i tæt samarbejde med den enkelte elev og klassens lærere. Gennem hele skoleforløbet er socialfag en fast del af skemaet, og du er ansvarlig for dette fag sammen med dine teamkolleger. Vi har udarbejdet vores egne trinmål for socialfag og arbejder med læringsmål ud fra dette.

Som pædagog skal du være indstillet på at deltage aktivt i både faglig undervisning samt forskellige typer af understøttende undervisning og fritidsaktiviteter efter skoletid og i skoleferierne.

Sammen med dit team vil du deltage i interne kurser vedr. special pædagogik samt kollegial sparring på tværs af klasseteams. Som ny medarbejder vil du blive tilknyttet en mentor, og derudover vil du deltage i forskellige kursusforløb, bl.a. grundlæggende autismeforståelse, konfliktforebyggelse, kognitiv affektiv træning og arbejde med autisme og angst.

Vi søger pædagoger, som

  • er gode til at arbejde struktureret og har sans for elevernes særlige behov for grundig forberedelse og tydelig kommunikation
  • kan variere og individualisere den pædagogiske tilgang til eleverne alt efter deres kompetencer og udfordringer.
  • er fleksible og kan tænke i utraditionelle løsninger, når tingene fungerer anderledes end forventet
  • Du kan møde både psykiske og fysiske udfordringer fra eleverne med ro og anerkendende tilgang.
  • har kendskab til IT på brugerniveau og er gode til at formulere sig på skrift i forhold til individuelle elevplaner og pædagogiske beskrivelser
  • er indstillede på et tæt forældresamarbejde, og arbejder for at koordinere den pædagogiske indsats med andre fagpersoner.
Centerafdelingen er en del af Skolefællesskabet Odense Nord og har ca. 80 elever, heraf ca. 3/4 drenge. Elevgruppen er primært fordelt på mellemtrin og udskoling med en klassestørrelse på ca. 6-10 elever. Indskoling, mellemtrin og yngste overbygningsklasser er placeret på Lumby skole, og vores ældste udskolingsklasser er placeret i lokaler på Søhusskolen. Begge afsnit har gode rummelige lokaler og grønne omgivelser.
Vi lægger vægt på at fungere som en samlet afdeling, hvor ressourcefordeling, sparring og kompetenceudvikling er et fælles anliggende for Centerafdelingens to afsnit.

Din arbejdstid vil primært ligge inden for tidsrummet kl. 7.00-16.00. Aftenklub for 7.-10 klasse, forældre- og personalemøder, vil dog ligge uden for dette tidsrum. Tirsdag er vores faste dag for fælles møder i afdelingen, og her vil der være mødetid til kl. 17.00.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Michala Mandrup Larsen på 23 31 05 23.
Læs også om Centerafdelingen på Lumby Skoles hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgning skal vedlægges eksamensbevis, CV og evt. andre relevante bilag, f.eks. udtalelser fra tidligere ansættelser.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Odense Kommune, Harlekinvej 74, Lumby, 5270 Odense N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://odense.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=566a8ba6-31cb-4308-8f79-7d8b90c88b9e

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5886802

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet