Pædagogisk afdelingsleder til børnehuset Spiren i Odense N, søges med start 1. okt 2023

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at være pædagogisk leder for en særligt dedikeret og engageret personalegruppe, som vægter Rudolf Steiner pædagogikken højt i arbejdet med børnene? Og ser du også børn som rytmiske, sansende og efterlignende væsener? Så har vi jobbet til dig, og du behøver ikke at være uddannet inden for Rudolf Steiner - vi forventer kun, at du har mod på at lære nyt og være åben over for at udfolde pædagogikken i huset. Vi tilbyder dig en Rudolf Steiner-mentorordning og giver dig både økonomisk, administrativ og pædagogisk sparring i den første tid, du er ansat.

Vores kerneværdier er rytme, efterligning og sanseoplevelser.

Vi er et antroposofisk hus, og det betyder at vi ser barnet som et rytmisk, sansende og efterlignende væsen. Vi forventer at du tager del i de pædagogiske praktiske opgaver og er med til at give barnet en genkendelig og tryg hverdag. Det kan du fx gøre ved at indgå i husets daglige rytme og aktiviteter, som blandt andet rummer sanglege, eventyrfortælling, bagning, madlavning, ude og indeliv, putning til lur samt årstidsfester og kreativitet i børnehøjde.

Vi synes selv, at alle vores børn har nogle gode dage i vores dejlige fysiske Rudolf Steiner rammer, og det synes børnenes forældrene også. Vi forsøger at gøre det hele meget 'hjemligt' og sørge for, at der fx dufter af nybagte boller og bål om morgenen.

Spiren er en selvstændig afdeling til Skovbrynet (Åløkke), som åbnede i 2022 i Næsby.
Huset rummer i dag to stuer med i alt 35 børn

Vi ønsker at finde en afdelingsleder, der:

  • kan varetage den pædagogiske lederrolle i tæt samarbejde med børnehusenes institutionsleder og bestyrelse.
  • trives i både skemalagte timer på stuerne, så du er synlig i hverdagen, og selvstændigt kan løse de arbejdsopgaver der kan dukke op.
  • kan sikre, at de værdier og den pædagogiske retning der er lagt, både understøttes og fastholdes.
  • kan sikre, at personale tiltag i form af mødekultur, personalehåndbog og tydelighed gennem politikker o. lign. bliver understøttet.
  • ser vigtigheden i samtale og samarbejde med forældre.
  • har et ansvarligt, økonomisk overblik og kan varetage administrativt arbejde.
  • kan varetage udadvendte funktioner som f.eks. samarbejde med kommuner.

Løn og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder en fast fuldtidsstilling, der følger DLO BUPL’s lønvilkår.

Ansættelsesproces

Vi har nedsat et ansættelsesudvalg, der består af to medlemmer fra bestyrelsen, Skovbrynet og Spirens konstitueret institutionsleder og en medarbejderrepræsentant. 

Ansøgningsfristen er den 10. august 2023 kl. 12:00, og du hører fra os umiddelbart herefter, hvis vi gerne vil se dig til en samtale. Vi holder samtaler mandag den 14. august 2023.

Spørgsmål og ansøgning

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede ansøgere uanset personlig baggrund til at søge stillingen. 

Vi har en meget informativ hjemmeside, hvor du kan lære meget mere om vores børnehus og pædagogik. Har du spørgsmål til stillingen eller til løn- og ansættelsesvilkår, så er du velkommen til at kontakte Skovbrynet og Spirens konstitueret institutionsleder Rie Rasmussen på telefon 26298906. Vi vil også meget gerne give en rundvisning, før du evt. søger. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Skovbrynet, Bogensevej, 5270 Odense N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: adm@skovbrynet-odense.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5857630

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet