Pædagogmedhjælper søges til nyt §4 tilbud i Børnehuset Galaksen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Galaksen søger pædagogmedhjælper med erfaring inden for specialområdet, hurtigst muligt.

Om os:

Vi søger en pædagogmedhjælper til Galaksen, vores nye §4 tilbud i Børnehusene Hårslev.

Børnehusene Hårslev består af en almen børnehave, Nordlyset, som er et § 83 tilbud, og Galaksen.

Vi er beliggende på Nordfynsskolen.

Galaksen er normeret til 8 børn, og er et alment tilbud til børn med behov for ekstra støtte, struktur og guidning i hverdagen. Galaksen starter op den 1. august 2024, og vi søger derfor 1 pædagogmedhjælper på fuld tid til 1. september 2024.

Hverdagen i Galaksen kommer til at være meget struktureret. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og tilrettelægger individuelle handleplaner på alle børn.

Vi vil arbejde med TEACCH, piktogrammer, low arousal og sprogunderstøttelse (Sprogklar).

Vi arbejder ud fra den neuroaffektive tilgang, som er en forståelsesramme og pædagogik, der bygger på den neuroaffektive udviklingspsykologi.

Vi arbejder tæt sammen med eksterne konsulenter og har et tæt forældresamarbejde.

Vi arbejder tæt sammen med de andre afdelinger i børnehuset. En del af opgaven er således, fælles åbne-/lukkevagt med den almene børnehave.

Vi vil have fælles personalemøder, hvor vi mødes på tværs af afdelingerne og reflekterer over praksis i professionelle læringsfællesskaber (PLF).

Vi prioriterer et stærkt samarbejde på tværs af huset som en del af kerneopgaven – og fantastisk mulighed for at lære børnene fra de andre grupper at kende – hvilket er guld værd i det inkluderende arbejde i Galaksen.

Vores forventninger til dig er:

  • Du arbejder struktureret, reflekterende, er tydelig og anerkendende.
  • Du har kendskab til det specialiserede område eller interesse inden for området.
  • Du er dygtig i det relationelle arbejde.
  • Du har en naturlig og tydelig legende tilgang til børnene og opbygger nemt tillidsfulde relationer, til børnene, forældrene og kollegaerne.
  • Du er omstillingsparat.
  • Du er fleksibel og kan strukturere og organisere dagligdagen.
  • Du har et godt overblik, kan samarbejde, tage ansvar og arbejde selvstændigt.

Vi kan tilbyde:

  • en velfungerende og faglig dygtig arbejdsplads
  • gode kollegaer
  • tværfagligt samarbejde
  • en udfordrende og spændende hverdag. 
  • konstruktiv fejlkultur, en kultur hvor fejl bliver til konstruktiv læring
  • et børnehus hvor medarbejderne har medindflydelse og bliver inddraget i de beslutninger der bliver truffet, så man føler ejerskab både fagligt og i praksis. 
  • mulighed for at være med til at præge den pædagogiske retning i huset
  • unik mulighed for at være med til at starte en ny afdeling op. 

Ansøgningsfrist og samtaler: 

Ansøgningsfrist den 12. august 2024 kl. 12.00. Du søger stillingen via linket her på siden.

Samtaler vil finde sted i uge 33 - 2024

Løn og ansættelse

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst.
Straffe- og børneattest skal indhentes, før ansættelsen kan finde sted.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Nordfyns Kommune, Vejruphuse 2, 5471 Søndersø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090499

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet