Uddeler, BRF Brugsen Særslev

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Dagli’Brugsen i Særslev søger ny uddeler

Går du med en uddeler i maven, så grib chancen i Danmarks bedste selvejende Dagli’Brugsen:

  • Stå i spidsen for en opdateret butik med god økonomi, stærk lokal forankring og et godt sammenhold
  • Få en tæt relation til vores trofaste kunder og vær blandt kunderne i dagligdagen
  • Med et trofast og motiveret personale
  • Vær med til at styrke og præge et aktivt lokalsamfund i by og opland
  • Få et tæt samarbejde med en engageret bestyrelse

Dagli’Brugsen er medlemsejet med egen bestyrelse, beliggende Vestergade 18 Særslev, som er hovedfærdselsåren gennem byen og én af vejene der forbinder Odense med Bogense, hvilket giver en jævn god trafik i løbet af ugen.

Særslev har adskillelige erhvervsdrivende og et stærkt og aktivt foreningsliv. Byen har derudover forsamlingshus, Nordfyns Efterskole, flere håndværkere, lægehus, folkeskole, plejehjem, dagplejere mm.

Dagli’Brugsen er byens hjerte og samlingssted for beboere i og omkring Særslev.

Bliv vores nye engagerede brugsuddeler

Som uddeler har du det overordnede ledelsesansvar for butikkens drift, herunder medarbejdere, økonomi og salg. Det indebærer:

  • Ansvar for budget, resultater og andre administrative opgaver
  • Sikre at dine medarbejdere løbende udvikler sig gennem coaching og træning
  • Udvikle butikken og præge salg og sortimentet
  • Branding og markedsføring af Særslev Dagli’Brugsen

Størstedelen af din tid bruger du blandt medarbejdere og kunder i butikken, da du deltager i de daglige opgaver. Det er vigtigt, at du lærer vores kunder at kende, så vi kan tilbyde et sortiment, der imødekommer deres behov. Her er der i vid udstrækning frie rammer til at udøve ægte købmandskab, præge sortiment, bringe lokale varer i spil osv.
Du står også i spidsen for at skabe et godt sammenhold blandt medarbejderne. Du udvikler og klæder dem på til at tage ansvar, og du inddrager dem i driften.

Igangsætte lokale initiativer

Dagli’Brugsen er afhængig af en stærk forankring i lokalmiljøet og at vi tilbyder et stærkt købmandskab. Du får derfor i vid udstrækning frie rammer til at prøve nye initiativer af, lave aftaler om at forhandle lokalt producerede varer m.m. og dermed selvstændigt drive din butik med et godt koncept i ryggen.


Den person vi søger, skal kunne sætte flueben ved følgende:

  • Du har ledererfaring eller en leder i maven
  • Du arbejder med driftsmæssige og administrative opgaver
  • Du er innovativ og har lyst til at foreslå / prøve nye ideer og metoder
  • Du har god forståelse og flair for tal og regnskaber og er IT kyndig (bl.a. SAP)
  • Er struktureret og skaber god teamånd
  • Formår at fremtidssikre, have overblik og skabe en salgsklar butik alle dage
  • Er ekspert i kundeservice
  • Er god til at promovere Dagli’Brugsen og arrangementer på sociale medier

Som person er du først og fremmest udadvendt og du kan lide at tale med mennesker. Som leder har du gennemslagskraft og kan sikre resultater. Du går forrest, bringer nye initiativer i spil og er dygtig til at involvere og motivere dine medarbejdere gennem din passion for det, du laver.

Vi tilbyder:

  • Løn og ansættelsesvilkår iflg. BA/DLO overenskomst
  • Tiltrædelse d. 01. maj 2024 eller snareste derefter.

Vi forventer, at du:

  • Er empatisk og har forståelse for andre mennesker
  • Kan videreudvikle forretningen og foreningen
  • Sikre 100% gennemførsel i butikken
  • Formår at uddelegere ansvar
  • Vil samarbejde med det lokale foreningsliv
  • Er en god sparringspartner for bestyrelsen og medarbejdere
  • Deltager aktivt i møder i kæden/Coop og øvrige relevante for stillingen


Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte:
Næstformand Steen Olsen på tlf. nr.: 41127677 eller Salgschef Lars Bastholm tlf. nr.: 60924109

Send din ansøgning senest d. 19. marts 2024. Samtaler afholdes d. 25. marts 2024.

I Coop går vi op i at skabe et inklusivt og mangfoldigt miljø, og vi søger aktivt efter kvalificerede kandidater uanset køn, kønsidentitet, seksuel orientering, etnicitet, religion, handicap eller alder. Du bliver en del af en mangfoldig og inkluderende virksomhed, hvor vi ser forskellighed som en styrke.
Vi ønsker at skabe lige muligheder for alle samt sikre en effektiv og retfærdig rekrutteringsproces. Det er derfor op til dig, om du ønsker at vedhæfte en ansøgning samt et billede.

Coop er en af Danmarks førende udbydere af dagligvarer. Vi driver kæderne Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, fakta, Coop365 og Irma samt Coop.dk Shopping og coop.dk MAD. Vi er omkring 40.000 medarbejdere og sammen med brugsforeningerne har vi en samlet omsætning på ca. 43 milliarder kr. i vores ca. 1000 butikker over hele Danmark. Derfor er der mange muligheder for både nye opgaver og uddannelse og ikke mindst jobskifte internt i Coop. Vi er ejet af vores ca. 1,8 million medlemmer.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bbc74b54)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Nordfyns Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Brugsen, Vestergade, 5471 Søndersø

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6008527

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet